Mener du virkelig, at du vil købe mit show? Hvor er du sød. Dig kan jeg lide.
Hvis du har boet langt udenfor civilisationen de sidste 15 år, eller af anden grund er ubekendt med at handle på det store interwebz, så fortvivl ikke. Det er ret nemt. Du betaler via PayPal (det er engelsk og betyder noget i retning af ”betalingskammerat”). Selvom du ikke har en konto hos PayPal, kan du sagtens betale med betalingskort (du har et betalingskort ik’?). Du åbner bare fanebladet lige under det du ender i – og betaler med dit kort (altså dit betalingskort. Du kan ikke bruge Kraks eller Ruder Dame eller lignende)
Du skal indtaste din mail-adresse her (lad være at sige, du ikke har en mail-adresse!?), så sender vi dig dit download-link.
- Du indtaster din mail her på siden
- Vi gemmer din mail og sender dig til betalingen hos PayPal.
- Hos PayPal klikker du på fanebladet ”Har du ikke en PayPal-konto?” og indtaster dine kort-oplysninger og godkender. Så takker du nej til at oprette en konto. Og så klikker du tilbage til denne side. (Har du en PayPal konto, bruger du naturligvis bare den)
- Vi venter mens internettet gør sin ting og dobbelttjekker med NSA hvem du egentlig er.
- PayPal fortæller os om punkt 1 til 4 er udført korrekt, og du kan nu klikke på ’download’. For en sikkerheds skyld får du også en mail med linket. Selvom det ikke er spam, så kan det tænkes, at din computer ikke har fattet dette. Så tjek evt, spammappen, hvis du ikke modtaget den.
- Du klikker på linket, henter showet, finder romkugler og kakaomælk frem, og hygger dig i en god time.